Ofte stillede spørgsmål
Find svar på ofte stillede spørgsmål her. Mangler du stadig svar, er du velkommen til at kontakte os på mail delefaellesskabet@goongruppen.dk
Hvad er et delefællesskab?
Et delefællesskab er en gruppe af mennesker, som ønsker at dele deres ting med hinanden for fællesskabets skyld. Du kan oprette et delefællesskab her på siden og dele dine ting med andre på din vej, i din vennegruppe eller i din by.
Hvem har ansvaret for ødelagte ting?
Er en ting blevet ødelagt, må I ty til de på forhånd aftalte regler mellem låner og udlåner. Go’on kan ikke stilles til ansvar for ødelagte ting.
Hvad gør jeg, hvis en lånt ting bliver væk?
Hvis der forsvinder en ting fra jeres delefællesskab, kan Go’on ikke stilles til ansvar, og I må ty til de regler, der er vedtaget i delefællesskabet.
Hvor længe må jeg låne tingen?
Det er en god ide, at I på forhånd aftaler en låneperiode. Det er generelt en god idé at aflevere tingen tilbage, når du er færdig med at bruge den. Download en låneaftale her.
Hvad gør jeg, hvis jeg har ødelagt en ting?
Det sker, at man kan komme til at beskadige eller ødelægge ting – ikke med vilje, naturligvis. Skulle uheldet være ude, anbefaler vi, at du kontakter udlåneren med det samme. Go’on kan ikke stilles til ansvar for beskadigede eller ødelagte ting.
Må jeg låne uden at dele?
Du bestemmer selv, om du vil udlåne eller blot låne af andre i delefællesskabet. Vi anbefaler, at du også opretter ting til udlån i dit delefællesskab, så I alle bidrager til fællesskabet.
Kan jeg være medlem af mere end ét delefællesskab?
Du kan godt være medlem af flere delefællesskaber på én gang. Vær dog opmærksom på, at du ikke forsøger at udlåne den samme ting til to lånere på én gang.
Kan jeg udlåne min ting i flere delefællesskaber på én gang?
Du kan godt udlåne den samme ting i flere delefællesskaber på én gang. Vær dog opmærksom på, at du ikke forsøger at udlåne den samme ting til to lånere på samme tid.
Hvem kan invitere nye medlemmer?
Alle, der har en profil på delefællesskabet.dk og er medlem af et delefællesskab, kan inviterer nye medlemmer til sit delefællesskab. Hvis man inviterer personer, som ikke har en profil, skal de første oprette en profil, før de kan tilgå delefællesskabet.
Hvordan inviterer man nye medlemmer?
Det er nemt at invitere nye medlemmer. Gå ind på det delefællesskab, du ønsker at tilføje et nyt medlem til, og klik ”Inviter”. Som nyt medlem kan man først tilgå et delefællesskab, når man har oprettet en profil.
Kan man afvise et medlem?
Alle medlemmer af et delefællesskab kan afvise et medlem, inden medlemmet er optaget i delefællesskabet. På samme måde kan alle medlemmer af et delefællesskab også acceptere nye medlemmer.
Kan man fjerne et medlem?
Man kan som udgangspunkt ikke selv fjerne et medlem fra et delefællesskab. Man kan dog henvende sig til Go’on med en tilhørende forklaring på, hvorfor man ønsker at fjerne pågældende medlem. Du kan finde Go’ons kontaktoplysninger her
Jeg har glemt min adgangskode. Hvad gør jeg?
Du kan nulstille og oprette en ny adgangskode her.
Der er oprettet to identiske delefællesskaber til mit fællesskab. Hvad gør jeg?
Hvis der mod forventning er oprettet to identiske delefællesskaber, kan man kontakte Go’on og anmode om at få den ene fjernet. Du kan finde Go’ons kontaktoplysninger her
Får jeg direkte besked, når nogen vil låne min ting?
Det er op til brugerne selv at række ud til hinanden på telefon, mail eller personligt.
Kan jeg slette et delefællesskab?
Som udgangspunkt kan man ikke slet slette et delefællesskab. Er der ingen medlemmer i delefællesskabet, kan Go’on slette det.