Regler og betingelser

At dele behøver ikke at være en økonomi 

Delefællesskabet er en delingstjeneste, som giver lokale mulighed for at dele alt fra værktøj til cykler blandt naboer, kollegaer, virksomheder mv. 

Delefællesskabet er et sted, hvor Go’on samler de lokale, hylder bæredygtigheden og hvor du kan oprette et fællesskab samt dele genstande med andre som du både har tillid til og bor i nærheden af. Du kan oprette så mange delefællesskaber, som du har lyst til og invitere de personer, som du ønsker at have med i dine delefællesskaber. Alt dette kan du gøre ganske gratis. 

Når Låner og Udlåner kommer i kontakt med hinanden bestemmer I selv hvilke oplysninger, som I ønsker at dele med hinanden. Go’on er ikke ansvarlige for misbrug af udvekslet data, så husk at bruge jeres sunde fornuft. 

Go’on stiller alene platformen, Delefællesskabet, til rådighed og må således alene anses som facilitator. 

Når du opretter et delefællesskab

Når du opretter et delefællesskab, så giver du også Go’on lov til at gemme de nødvendige oplysninger, så vi kan give dig og dine delevenner den bedste brugeroplevelse. Du kan læse mere under vores Persondatapolitik her. 

Du kan til hver en tid anmode om at få slettet din bruger i Delefællesskabet. Hvis du ønsker at få slettet din profil kræver det, at du ikke har nogle aktive genstande i de indmeldte delefællesskaber eller udlån/lån. Go’on lagrer dine brugeroplysninger i henhold til vores Persondatapolitik. Du kan læse mere om vores Persondatapolitik her

I er sammen om at dele 

Som medlem i Delefællesskabet kan du være med i mange forskellige grupper. I deles i fællesskab og derfor vil alle medlemmer i de lukkede delefællesskaber kunne acceptere/afvise nye medlemmer. Alle delefællesskaber er lukkede grupper og derfor kan ingen udefrakommende personer se hvad der bliver delt i den lukkede gruppe før vedkommende bliver accepteret som medlem. 

Go’on tager ikke ansvar for hvem der bliver lukket ind i de lukkede delefællesskaber, men forbeholder retten til at udelukke personer, som ikke overholder de gældende regler og betingelser.  

God kommunikation er din ven 

Go’on tror på det bedste i mennesker. Derfor anbefaler vi, at Låner og Udlåner indbyrdes aftaler på forhånd hvordan I udlåner ting til hinanden. I kommunikationen kan I også aftale indbyrdes hvornår den udlånte genstand skal afhentes/afleveres samt hvad I helt præcist udlåner til hinanden. Hvis Låner og Udlåner har brug for at udfylde en låneaftale, kan I udfylde en aftale lige her

Go’on kan ikke stilles til ansvar for glemte udlånte genstande eller hvis noget bliver væk under udlån. Go’on blander sig heller ikke i aftaler mellem Låner og Udlåner*. 

* Go’on forbeholder sig retten til at udelukke personer fra Delefællesskabet, hvis ovenstående regler og betingelser ikke bliver overholdt.